Foreningen gennemførte i 2020 et altanprojekt, hvor 25 lejligheder fik etableret altan eller fransk værn mod gårdsiden.
Beboere kan finde vejledning til vedligehold af altanerne samt information om dørene i foreningens dokumentarkiv via ProBo.
Foreningen har vedtaget ordensregler for altanerne, som er angivet nedenfor.
Reglement for altaner
Brug af altanen bør bero på almindelig sund fornuft, og der skal vises hensyn til de øvrige beboere og genboer.
Der må kun spilles lavmælt musik på altanerne, og der skal vises almindeligt hensyn til naboerne; især efter kl. 22.00..
Altanerne skal holdes rene og ryddelige og ikke bruges til opbevaring af møbler, ølkasser eller lignende.
Altanerne må ikke indhegnes med net eller lignende. Afskærmning f.eks. i form af sejldug, sideskærm eller markise må kun opsættes efter skriftlig godkendelse fra bestyrelsen.
Der må ikke monteres ting på altanen, på murstensvægge, døre og vinduer eller i loft. Dette inkluderer paraboler, antenner, lamper, tørresnore, el-udtag m.v.
Altanerne må ikke males. Men træværket må gerne behandles med farveneutral olie.
Det er ikke tilladt at gøre brug af åben ild eller almindelig trækulsgrill på altanerne grundet brandfare og røggener. Det er dog tilladt at anvende el- eller gasgrill med op til 11 kg store flasker.
For at undgå gener med fugle og skadedyr må der ikke efterlades madvarer eller dyrefoder på altanerne.
Der må ikke smides affald, cigaretskodder lignende ud fra altanerne.
Husdyr må ikke placeres på altanen.
Tøj må gerne tørres på altanerne, hvis det ikke er hængt ud over rækværket.
Planter i altankasser skal vandes med forsigtighed af hensyn til underboer og brugere af gården.
Ejer af en altan har ansvar for vedligeholdelse af altanen; herunder fjernelse af sne og istapper fra altanen.
For altanerne gælder desuden E/F Lindegårdens generelle husorden og ”Ordensregler for Gårdlauget Rønnebærgården”.
Vedtaget januar 2021