Ofte stillede spørgsmål og svar
Hvem står for udskiftning af el-pærer i lamper og batterier i røgalarmer ?
Foreningens vicevært står for udskiftning af el-pærer og batterier på fællesarealer. Send en mail på [email protected], så sørger de for udskiftning.
Hvordan får jeg skiftet navn på dørtlf og postkasse ?
Du kontakter Københavns Ejendomsservice på [email protected], så sørger de for det rigtige navn kommer på.
Stiller foreningen opbevaringsrum til rådighed ?
Hver lejlighed har brugsret til ét opbevaringsrum enten i kælder eller på loft. Det er ikke tilladt at benytte eller overdrage yderligere opbevaringsrum uden aftale med bestyrelsen.
Må man etablere lys i opbevaringsrum i kælder eller på loft ?
Foreningen har ikke planer om at etablere yderligere belysning på nuværende tidspunkt. Flere beboere bruger batteri-drevne lamper som ekstra belysning i opbevaringsrummene.
Må man etablere emhætte med aftræk ?
Det er kun tilladt at etablere emhætter med filter.
Hvordan melder man en sag til forsikringen ?
Skader på bygningens fælles installationer, anlæg, forsyningsledninger samt udvendige døre og vinduer m.v. hører under ejerforeningen og kan meldes til foreningens forsikring. Forsikringen dækker ikke indvendige forhold i lejlighederne, vandrette rør m.v.
Er du i tvivl om en skade hører under foreningens forsikring, kan du kontakte bestyrelsen eller administrator.
Anmeldelse af skader under foreningens forsikring kan ske via Boligexperten
Jeg har set en rotte - hvad gør jeg ?
Hvis du ser rotter, så skal du anmelde det til kommunen hurtigst muligt, så de kan tage hånd om problemet. Orienter samtidig bestyrelse og/eller gårdlav om anmeldelsen, så der også bliver sørget for udbedring af eventuelle skader.
Københavns Kommunes Rottebekæmpelse: https://www.kk.dk/rotter
Hvor kan jeg aflevere storskrald ?
Storskrald skal afleveres det på genbrugsstationen, da der ikke er afhentning af storskrald i gården. Den nærmeste genbrugsstation er "Vermlandsgade Genbrugsstation", som ligger på Herjedalgade 2-4. Gårdlavet arrangerer container til storskrald ca. en gang i kvartalet. Læs mere om datoer på facebook-siden Gårdlavet Rønnebærgården.